Medarbejdere ansat på særlige vilkår skaber masser af værdi – det vil være et tab, hvis alle skal arbejde 37 timer
Kaffevirksomheden Bentax har gjort det til en intern politik at ansætte medarbejdere med særlige behov - heriblandt i fleksjob. Formår samfundet ikke at tage ansvar for denne gruppe, taber alle, mener virksomhedens HR-ansvarlige.
Først splittes de ad. Så testes de for funktionelle fejl. Derefter samles det hele igen. Og der må helst ikke mangle en skrue.
”Det er ligesom sådan et legosæt. Der skal helst ikke være for meget til overs,” fortæller Henrik med et smil.
Han er servicemedarbejder hos Bentax, i modulværkstedet som det hedder. Her får han brugte kaffemaskiner i hånden, som skal efterprøves for fejl. Holder de vand – og kaffe i sig?
Når alt er splittet ad til mindste møtrik, samles ’legosættet’ igen. Og maskinen kan tages i brug på ny.
Henrik er ’fleksjobber’ 20 timer om ugen. Han er oprindeligt uddannet elektronikteknolog, derefter elektriker og senest el-installatør. De tekniske fingre er med andre ord godt skruet på.
Vi har sat ham, værkstedsleder Kent Halgreen og Marketing og HR-ansvarlig Mette Kaarsberg i stævne i Bentax’ kantine. Med en friskbrygget kop kaffe i hånden, selvfølgelig.
”Vi er ikke vores diagnoser”
For Bentax er uddannelse og sygdomshistorik ikke det vigtigste, når de ansætter. De kigger først og fremmest på, om personen bag er et match.
”Vi rekrutterer rigtig meget på personlighed. For vi skal nok selv lære folk op. Men det er klart, at de skal have flair for teknik. Der er Henrik nok lidt overkvalificeret i bund og grund,” siger Mette Kaarsberg.
Og noget er vigtigt for Henrik at slå fast, når det gælder snakken om den sygdomsramte arbejdsstyrke:
”Vi er ikke vores diagnoser,” påpeger han, mens de andre nikker.
”Det er kun en lille bitte, bitte del af ens personlighed.”
Værkstedslederen, Kent, fortsætter:
”Men det kræver jo, at man navigerer i det til daglig. For selvfølgelig skal man tage hensyn til den diagnose. Og stadig have mennesket med i det.”
”Det kræver meget tid at få folk ind og få dem til at fungere. Når først de er inde og trygge, kører det næsten af sig selv. Men vi skal lige lære hinanden at kende. Det er jo forskelligt, hvor åben man er omkring de udfordringer, man kommer med,” supplerer Mette.
Bentax har sat sig det mål, at 10% af den samlede medarbejderstab skal være ansat på særlige vilkår. Fx i en fleksjobstilling. Lige nu har de fire ansat og en stab på 60. Virksomheden har dog oplevet stor vækst, og implementeringen af nye medarbejdere tager tid.
”At få det til at lykkes handler om at behandle folk normalt. At de bliver set i øjenhøjde. Og her taler jeg ikke om Henrik. Men nogle af dem, vi har haft i praktik, er simpelthen ikke vant til at blive set i øjenhøjde. De er ikke vant til at blive stillet overfor simple krav, som er helt almindelige, når man går på arbejde,” siger Mette Kaarsberg.
”Det er man som leder ikke nødvendigvis vant til at håndtere. Så de bliver dagligt sat på prøve.”
Nøglen er ifølge Mette og Kent, at medarbejderne har fortrolighedsrum til at sige fra, hvis opgaverne bliver overvældende. Hun forventer af sine medarbejdere, at de siger fra, hvis de er ved at koge over af arbejdspres.
”Det oplevede jeg bare ikke før,” supplerer Henrik. ”At der var det nærvær fra ledelsen. At man viste interesse for de ansatte. Der var ikke det tilhørsforhold.”
Værkstedsleder Kent og servicemedarbejder Henrik
De mange bolde i luften faldt til jorden, alt imens at Henrik blev sygemeldt
Vi springer tilbage i tiden, til 2012, hvor Henrik bliver færdiguddannet el-installatør. I de efterfølgende år tager han arbejde i branchen, men finder hurtigt ud af, at arbejdsvilkårene presser ham til sit yderste.
”Jeg skulle have mange bolde i luften, og det var jo tit millionprojekter, man sidder med. Alt skal være i orden. Og du skal lave tilsyn på byggepladser. Hvis de så ikke er enige, kan de begynde at brokke sig over det - kan vi ikke få lov at gøre sådan og sådan, fordi det er billigere? Man er i en rolle, hvor alle egentlige er trætte af dig,” fortæller Henrik.
Efter et år tager Henriks arbejdsliv en hård opbremsning. Han bliver sygemeldt med stress. Sygemeldingen holder Henrik væk fra arbejdsmarkedet i et par år derefter. Sidenhen kommer han i flere praktikforløb, før han til sidst får bevilget fleksjob.
Det har 'gigantisk værdi' at nuancere betydningen af arbejdstid
At en arbejdsopgave giver mening og skaber værdi er helt afgørende for Henrik.
”Det med at tingene giver mening. Det er vigtigt. At man gør noget, og er en del af noget,” siger han.
Om den værdi så skabes på 37 timer eller 20 timer er faktisk mindre vigtigt, mener Mette.
”Samfundsmæssigt er det en gigantisk værdi, at vi kan begynde at nuancere, hvor mange timer, man kan være her. Prøv at tænk på, hvis vi som samfund ikke kan håndtere alle de - super, super kompetente, måske endda overkvalificerede. Hvis folk skal gå hjemme, fordi vi skal arbejde 37 timer. Det vil være et tab for alle,” understreger hun.
Men det kan være svært at arbejde på halv tid - når man hele sit liv har fået at vide, at en arbejdsuge består af 37 timer. Det var det også for Henrik:
”For mig var det virkelig mærkeligt at gå fra en almindelig 37 timers ansættelse og ned på 20 timer,” siger han. Og Mette fortsætter:
”Man er opdraget til at skulle arbejde 37 timer. Det er en selverkendelse, som er svær. For der er enormt meget identitet i at arbejde. Helt vildt meget identitet. For 20 timer er ikke helt nok, åbenbart.”
Des kortere mellem virksomhed og jobsøger des bedre
Mette Kaarsberg og Bentax er begejstrede for Aalborg Alliancen. De har netop ansat endnu en medarbejder i fleksjob:
”Sagen var lidt kompleks, men der blev fundet en løsning igennem, at vi og jobcenteret havde et rigtig tæt samarbejde. Og jeg er glad for, at vi løste det. For jeg kan se et giga potentiale i at få den her person på højkant igen. Det vil være et kæmpe tab for både os, medarbejderen og samfundet, hvis det ikke lykkes” fortæller Mette.
I hendes optik er den tætte kontakt og forståelse for virksomhedens DNA helt afgørende for, at de kan bruge Aalborg Alliancen som rekrutteringspartner.
”Det er det her med, at nogle kender os. En der ved, hvad vi er for et sted, er gode til og ikke er gode til.”
Henriks forløb blev sat i gang af virksomhedens Aalborg Alliance-kontaktperson, Stefan. Han bruger af og til virksomhedens lokaler som midlertidigt kontor.
”Det kan vi godt lide. Så lærer han os at kende. En dag sad han herude og arbejdede - og tilfældigvis snakkede de om, at der var en ledig stilling ude på værkstedet. Så kom han ud og snakkede med Kent. Og lige pludselig, så var Henrik her bare,” siger Mette med et grin.
Der skal være kort fra behov til rekruttering. Og fra ledig borger til arbejdsgiver.
”Des kortere, der kan være fra virksomhed til den jobsøgende des bedre. Tingene skal helst ikke flytte sig igennem alt for mange led. For så mister man føling med det behov, der skal matches.”
”Det ærgerlige er, når man ikke får lavet gode matches. Fordi folk som Henrik – vil jeg vove at påstå – er dødtrætte af at blive kastet rundt. Fra den ene afprøvning til den anden, og det er ikke fair,” siger Mette.
Alt opsummeret, så har Bentax gode erfaringer med at ansætte fleksjobbere.
”Det kommer vi til at gøre - altid. Det giver alle en fornemmelse af, at vi skal hjælpe hinanden. At vi skal tage hensyn til forskellighed. Det synes jeg, at vi er rigtig gode til. For vi er alle forskellige. Det handler bare om graden. Vi er ikke en homogen masse. Og det skal vi heller ikke være,” slutter hun.
Direktør Søren Hansen og marketing og HR-ansvarlig Mette Kaarsberg