Videre sammen

Aalborg Alliancen er en aftale mellem Aalborg Byråd og erhvervslivet i Aalborg Kommune, herunder DI Aalborg, FH Aalborg, Erhverv Norddanmark, Dansk Byggeri, SMV Aalborg, Dansk Erhverv, Aalborg City og Erhvervsnetværk 9220. Gennem aftalen vil partnerne i fællesskab arbejde målrettet for at bidrage positivt til fire essentielle parametre for kommunens og erhvervslivets vækst og udvikling:

  • Gode rammevilkår for erhvervslivet
  • Adgang til kvalificeret arbejdskraft til kommunens virksomheder
  • Nedbringe ledigheden i Aalborg Kommune
  • En styrket infrastruktur gennem anlæg af den 3. Limfjordsforbindelse

Vil du være med i Aalborg Alliancen?

Alle virksomheder kan være i Aalborg Alliancen. Du kan bidrage aktivt ved at lave en aftale med os om en eller flere af følgende muligheder:

  • At rekruttering foregår gennem Jobcenter Aalborg og de faglige a-kasser
  • At etablere praktikpladser/lærlingeforløb for unge i gang med uddannelse i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne
  • At tage voksenlærlinge
  • At etablere småjobs til ledige med særlige behov
  • At give udsatte ledige en chance i form af etablering af fleksjob, skånejob, praktikforløb m.m.
  • At medvirke til at etablere kompetenceudviklingsforløb for ledige og medarbejdere ansat i virksomheden sammen med jobcentret, relevante faglige a-kasser og relevante uddannelsesinstitutioner
  • At medvirke til at få højtuddannede i job

Fordele for din virksomhed

At være med i Aalborg Alliancen giver konkrete fordele for din virksomhed her og nu. Både i form af adgang til kvalificeret arbejdskraft og i form af en forstærket indsats fra Aalborg Jobcenter, faglige a-kasser og uddannelsesinstitutionerne.

Som medlem af Aalborg Alliancen får du:

  • Fast kontaktperson i Jobcenter Aalborg
  • Svar på henvendelse inden for 24 timer
  • Gratis rekruttering og hjælp til opkvalificering
  • Mulighed for at vælge en Key Account Manager i BusinessAalborg
  • Mulighed for at blive årets alliancevirksomhed
  • Eksponering gennem ’vi er en del af Aalborg Alliancen’. Et digitalt stempel til brug på egen hjemmeside og e-mail
  • Eksponering af din virksomheds navn og mulighed for case-historie på AalborgAlliancen.dk
  • Eksponering via Aalborg Kommunes mange digitale platforme


Ansæt en nyuddannet og skab vækst

Der er gode chancer for vækst, når du ansætter en nyuddannet kandidat i din virksomhed. En nyuddannet kommer ikke blot med den nyeste viden inden for sit felt men er også ivrig efter at komme i gang med at omsætte flere års uddannelse. Ved at ansætte en nyuddannet får du tilført nye kompetencer til din virksomhed.

 

Spar lønkroner ved at opkvalificere dine medarbejdere

Her kan du læse mere om de muligheder som opkvalificering giver

 

Kontakt os

Er du blevet nysgerrig på Aalborg Alliancen og de muligheder, som Jobcenter Aalborg tilbyder? Så kontakt Rune Jensen fra Aalborg Alliancen på 9931 5200 eller 
ruje-jobcenter@aalborg.dk. Inden for 24 timer vil du blive kontaktet, så vi sammen kan få defineret,
hvad du har brug for, og hvordan vi hjælpe dig.